Projektleder Jylland
Hos Gunnar Kristensen VVS A/S søger vi en dygtig og selvstændig projektleder til Jylland, der ønsker at arbejde med spændende projekter inden for nybyg, renovering og erhvervsbyggeri.
Om stillingen:
Som projektleder får du ansvar for dine egne projekter og fungerer som den gennemgående tovholder fra opstart til aflevering. Du sikrer planlægning, fremdrift, økonomi og kvalitet gennem hele processen og har det daglige ledelse af projekterne. Du vil få ansvaret for 2-4 projekter ad gangen afhængigt af deres størrelse og kompleksitet. Der vil være ugentlig sparring med vores projektchef, som har det overordnede ansvar for projekterne.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet som VVS-montør/VVS-energiuddannet med erfaring fra lignende stilling.
- Har stærke kompetencer inden for projektstyring, koordinering og planlægning.
- Kan læse tegninger og arbejde struktureret efter projektmateriale.
- Arbejder selvstændigt, tager ledelsesansvar og har øje for kvalitet og detaljer.
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner til kunder og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsområder vil bl.a. omfatte:
- Planlægning, koordinering og styring af VVS-projekter, herunder tidsplaner og økonomi.
- Udarbejdelse af tilbud, indkøb, samt læsning af tegninger og materialelister.
- Dialog og samarbejde med kunder, rådgivere og øvrige faggrupper på pladsen.
- Kvalitetssikring, dokumentation og sikring af korrekt udførelse af VVS-arbejdet.
- Ledelse, sparring og koordinering med kolleger og lærlinge på projekterne.
Vi tilbyder:
- En fast stilling i en solid og veldrevet virksomhed.
- Spændende og afvekslende projekter med stort fagligt og ledelsesmæssigt ansvar.
- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsordning.
- Firmabil, telefon og tablet.
- Gode kolleger, en uformel omgangstone og fokus på trivsel.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning til: jan@gk-vvs.dk
Ring for spørgsmål: Tlf. 2027 9157